Osso buco er en fantastisk italiensk ret, hvor hovedingredienserne er kalveskank, tomat og hvidvin.
Ingredienser til 4 personer
1 kg. osso buco
2 stk. løg
2 fed hvidløg
50 g. bladselleri
2 dl. hvidvin
1 ds. flåede tomater
1 dl. vand
2 spsk. hvedemel
4 spsk. rosmarin
1 tsk. citronskal
4 spsk. persille
1 kg. kartoffel
0.5 dl. mælk
20 g. smør
Sådan gør du
Skræl og hak løg og hvidløg. Skær bladselleristilkene i tynde skiver.
Skær med en skarp kniv små snit i den hinde, som løber rundt om kødskiverne. Krydr kødet med salt og peber, og brun det i margarine i en dyb pande. Tag kødet op af panden.
Svits løg, hvidløg og bladselleri i margarinen. Kom kødet tilbage i gryden. Drys mel over kødet, og hæld hvidvinen over. Tilsæt de hakkede tomater og rosmarin. Lad retten småkoge 1,5-2 timer, indtil kødet er mørt.
Skræl kartofler, og skær dem i halve. Kog kartofler i en gryde i ca. 25 min. indtil de er møre, og kan moses.
Hæld vandet fra kartoflerne, og tilsæt salt, smør og mælk. Pisk til det har en cremet masse.
Bland revet citronskal med hakket persille.
Serverer osso buco med kartoffelmos drysset med persille og citronskal. |